For nogle måneder siden viste vi på Seriejournalens forum, hvordan Sussi Bech tryllede med pensel og akvarel, når hun farvelagde en række tegninger til en børnebog. Nu er tegningerne blevet trykt, for der var nemlig tale om 8 opslag til en ny PIXI-bog fra Carlsen: "Adam og de store børn", en ud af fire PIXI-bøger, Red Barnet og Carlsen har udgivet som en del af projektet "Fri for mobberi". Bøgerne sætter fokus på mobning og projektet er udviklet efter initiativ fra H.K.H. Kronprinsesse Mary. For hver solgt pixibog går en krone til Red Barnets arbejde mod mobning. Udover Sussi har også Niels Roland illustreret en af PIXI-bøgerne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar